Haderslev Dambåd sejler fra anløbsbroen i Damparken.
Klik her for at få rutevejledning.
Herfra sejler du ud på en behagelig sejlads på Sønderjyllands største dam. Du kan sejle direkte fra byens centrum og ud i naturen, hvor du kan opleve det rige dyre- og fugleliv i og omkring Haderslev Dam. Er du heldig, ser du både fiskehejrer og ørne på turen.
Sejladsen foregår i respekt for naturen og med fokus på bæredygtighed. Båden er eldreven og sejler næsten lydløst.
Hop ombord på dambåden og nyd en unik sejlads. Turen starter fra Bispebroen ved Inderdammen midt i Haderslev by. Herfra sejles der til Danhostel og videre til Bergs Plads ved indgangen til Dyrehaven. Turen fortsætter herefter til anløbspladsen ved Restaurant Damende, og så sejles der retur til Bispebroen og Haderslev by langs modsatte bred.
Hele turen tager ca. 1½ time.