Beliggende ned til Haderslev Dam og tæt på bymidten Danhostel Haderslev Byferie

Danhostel Haderslev Byferie er et moderne vandrerhjem med respekt for den gamle historie. Her bor du i historiske bygninger der bl.a. har været kongelig fæstegård i 1700-tallet.

Vandrehjemmet ligger helt ned til Haderslev Dam, og med kun 5 minutter til centrum er her den oplagte mulighed for både at være i by og på land på samme tid.

Haderslev er omgivet af en meget smuk natur og emmer samtidig af sin 800 år gamle historie med blandt andet Domkirken placeret højt midt i byen og vores store arkæologiske landsdelsmuseum.

Danhostel Haderslev Byferie byder på overnatning i 30 værelser af forskellig størrelse, lige fra enkeltværelser til det største med 9 senge – de fleste moderniseret med eget bad & toilet. Vi har mødefaciliteter for op til 25/60 personer og festlokaler for op til 80 personer.
Derudover tilbyder vi overnatning i hytter og på campingplads.

Haderslev Dambåd anløber ved Danhostel Haderslev og du har mulighed for både på- og afstigning samt bestille et måltid mad. 
Danhostel Haderslev tilbyder også at arrangere dagsture for busselskaber og større grupper.

Danhostel Haderslev

Danhostel Haderslev

Haderslev Camping er både en lille hyggelig 3 stjernet campingplads, som ligger naturskønt ned til søen, Haderslev Dam og bycamping fordi der kun er 10-12 minutters gang til Haderslevs historiske centrum.

Pladsen er velindrettet med 1. kl. toilet- og køkkenfaciliteter. Der er desuden mulighed for at bruge de smukt placerede grillpladser, som findes rundt i parken, omkring campingpladsen.

I har som campister mulighed for at bruge vandrerhjemmets TV stue. Køkken- og spisestuefaciliteter kan ikke bruges p.g.a. kapaciteten – brug køkkenet på campingpladsen og den overdækkede terrasse.

Læs mere her www.danhostel-haderslev.dk