Haderslev Dyrehave ligger smukt ned mod den vestlige del af Haderslev Dam ved Nørskovgård. Dyrehaven er ca. 100 hektar og der går ca. 200 dådyr og 20 krondyr, og hvert år fødes der ca. 70 kalve.
Fra november til maj måned fodres dyrene hver dag på foderpladserne. I dyrehaven har man en god mulighed for at betragte hjortevildtet på nært hold, derfor skal følgende retningslinjer overholdes:
- Medbring aldrig løse hunde, der kan skræmme eller skambide dyrene.
- Berør ikke nyfødte kalve, der er ladt alene for en kort stund.
- Gå ikke tættere på hjortevildtet end stierne tillader.
Der er mulighed for at komme ind i Dyrehaven fra Bergs Plads eller ved at følge hindemade ruten ind i Dyrehaven fra anløbsbroen ved Damende.
Ture i Dyrehaven
Der holdes flere offentlige ture i og ved Dyrehaven, bl.a. Brunstture i efteråret samt foderture i vinteren. Hold øje med www.udinaturen.dk . Som hovedregel er mødestedet ved Nørskovgård, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev.
Året rundt i Dyrehaven
Februar- maj: Hjortene kaster – det vil sige, at de taber deres gevir – kastestængerne – hvert år. I løbet af foråret og sommeren vokser der et nyt og større frem. Hjortene kæmper i denne periode med forbenene.
Maj-juli: De fleste kalve fødes i denne periode. Ni ud af ti fødedygtige hinder/dåer er med kalv. Kalven fra foregående år bliver drevet væk, og hinden/dåen forlader flokken for i ro at føde en ny kalv.
August-september: Hjortens gevir er nu udvokset. Den beskyttende hud – basten, som har omgivet geviret indtil nu, løsner sig, og hjorten fejer geviret mod træer og buske, for at rense det for hud. September-oktober: Brunst- og parringstid for krondyr. Den ældste kronhjort samler hinderne, som bliver parret (beslået), efterhånden som de kommer i brunst. Hjortene brøler under brunsten for at imponere hinderne og advare rivalerne, som undertiden kan ses i nærheden af brunstrudlen.
Oktober-november: Brunsttid for dådyr. De største og stærkeste hjorte indfinder sig på brunstpladserne, som alle findes i skovene. Dåerne trækker til en brunstplads, og vælger derved en brunsthjort. Pladshjorten holder de yngre og svagere hjorte borte fra brunstpladsen, og udstøder et brunstbrøl, der minder om en stødvis snorken eller rallen.
