Spændende fortællinger om den Historiske bydel og Domkirken

Haderslev Historiske Handelsby rummer mange spændende fortællinger om fortid og nutid.

De unikke placeringer ned gennem bymidten, hvor handel, restaurationer, kultur og historie er forenet side om side, gør Haderslev til en levende by, hvor hvert gadehjørne gemmer på nye og spændende fortællinger. Den historiske bydel og Domkirken og Torvet i centrum er – på trods af voldsomme brande i 1627 og 1759 velbevaret og rummer huse fra 1500-tallet.

Scan QR-koderne, som du finder placeret i butiksvinduerne, og prøv om du kan finde den gamle telefoncentralen, se annoncen for Trikotage-fabrikken eller finde bygningen med det fremspringende, frontonkronet midterparti med figur på toppen. Haderslev Domkirke kan ses fra de fleste steder i byen og gemmer på næsten 900 års historie. Kirken er et enestående monument over gotisk katedralbyggekunst i Danmark, og står i dag som et fornemt bygningsværk og varetegn for Haderslev. Som alle andre bykirker har den en lang og spændende bygningshistorie, præget af politik, brande, om- og tilbygninger. Sporene ses tydeligt, når man går en tur rundt om kirken.

Den historiske bydel og domkirken