Midt i Haderslev by ligger Haderslev Dampark, etableret 1958. I parken er der smukke blomsterbede samt en rosenhave og en krydderurtehave.
I det sydøstlige hjørne ligger den gamle klosterkirkegård med en række fredede gravsteder. I parken finder du også to legepladser, og der er mulighed for at tage en tur ud på inderdammen på en vandcykel, som du kan leje i kiosken. I den nordvestlige ende af parken ligger Gammel Haderslev Kirke, også kaldet Sct. Severin Kirke. På din færd gennem Damparken finder du, udover de smukke blomsterbede, også skulpturer og mindesmærker.